Bogen er (ligesom alle delene, som kan hentes vis menuen ovenfor) gratis og kan frit bruges til ikke-kommercielle formål. Bogen downloades som fil på computeren, hvilket betyder, at eleverne ikke er afhængige af at have internetforbindelse.

Mit primære formål med bogen er at give en struktureret, kortfattet og matematisk korrekt introduktion til gymnasiematematikken. Fokus i hvert emne er på forståelsen af, hvor de forskellige idéer kommer fra, og ikke, som de fleste lærebøger til gymnasiet, at komme frem til resultaterne så let som muligt. Beviser baseret på tricks og 'guddommelig inspiration' finder man med andre ord ikke.

Bogen indeholder flere originale idéer. Specielt vil jeg fremhæve kapitlet om ligningsløsning, hvor alle gymnasiematematikkens ligninger fra førstegradsligninger til differentialligninger løses på samme måde. Metoden har jeg kaldt udpakningsmetoden. Ud over at være meget let at bruge for elever på alle niveauer, så giver den også en naturlig introduktion til funktionsbegrebet.

Når man downloader bogen, får man desuden dokumentet Løsningsstrategier.cdf, som indeholder strategier til løsning af langt de fleste opgavetyper, som eleverne møder i gymnasiet.

Hvis du har forslag til forbedringer eller andre kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte mig på JN(at)Roedkilde-Gym.dk.

Mvh
Jan Agentoft Nielsen